Skip to main content

6. Juli Garden

6. Juli Garden består af et Tambourkorps og et Harmoniorkester.
Desuden har 6. Juli Garden et Juniortambourkorps, Juniorharmoni og et elevband, hvor gardens yngste medlemmer spiller.

6. Juli Gardens Tambourkorps består af et Junior- og et Seniorkorps. I Tambourkorpset finder man følgende instrumenter; marchtromme, stortromme, tenortromme, trippeltromme og piccolofløjte.
Repertoiret er en blanding af trommemarch’er, populærmusik, store værker bygget op over Irsk folkemusik med meget stor sværhedsgrad og trommenumre spillet i et hæsblæsende tempo.
Det er ikke uden grund, at 6. Juli Garden rangerer blandt Danmarks bedste tambour- og trommekorps, ved DM 2022 for bygarder blev 6. Juli Garden danmarksmestre.
Der er mange nye på vej i Gardens Juniortambourkorps og selv her er niveauet meget højt. Det viser korpsets medlemmer jævnligt ved forskellige koncerter.

6. Juli Gardens Harmoniorkester består af et seniororkester og et juniorkorkester.
Juniorharmoni ”huser” gardens yngste messing- og træblæsere, indtil de er dygtige nok til at rykke op i seniororkesteret.
Gardens harmoniorkester spiller et meget varieret repertoire af populære amerikanske marcher, danske marcher, smukke danske sange og større værker som Ross Roy og Pirates of the Caribbien.
Ved DM 2022 for bygarder fik orkesteret en flot 3. plads.

 

Fakta

Som Garder får man undervisning i sit soloinstrument, sammenspil og marchtræning. De yngste har også rytmik. 

Undervisningen foregår som udgangpunkt i Garderhuset på Prangervej, men også i Kongensgade 111.

Se mere info på deres hjemmeside.